Trænger du til at få trænet balder, så er det vist HCP der kalder!
- Du hørte rigtigt, HCparty genopstår efter 14 år uden internetforbindelse.
Høgild Computer Party #35 løber af stablen weekenden uge 41, d. 11.-13. oktober!
Og alt vil være ved det gamle, næsten da.
- Vi har i første omgang kun 42 pladser, så det er med at være hurtig.
- Vi starter fredag kl. 18:00 og slutter søndag kl. 14:00
- HCP afholdes stadig i Høgild Beboerhus på Åkandevej 12.
- Vi afholder selvfølgelig også MIDNATSHOCKEY lørdag kl. 00:00, samt diverse konkurrencer (cocio crashing anyone?!)
Det er underordnet om du er hardcore gamer, nybegynder (altså sidst tændte en pc for 14 år siden), eller noget helt andet - alle er velkomne så længe vi har plads!
Børnebiletterne koster 150 kr og inkluderer adgang LØRDAG fra 10-22 samt aftensmad lørdag. Der skal være en aftale med en voksen som har ansvaret for børnene mens de er der. Der vil være voksne i hallen, men vi ønsker ikke børnene skal være alene i hele tidsrummet 10-22. Aftale med crewet når i kommer hvornår i kører/kommer tilbage så finder vi en løsning....
I prisen på 300 kr., vil der blive serveret morgenmad lørdag og søndag, og aftensmad lørdag aften. Derudover vil der være mulighed for at købe andet mad og snacks i vores kiosk, så du behøver ikke medbringe andet end dit gamer grej!
Hvis du vil sidde sammen med vennerne, så find jeres clan-tag frem, og angiv det ved tilmelding, så vil vi forsøge at sætte jer sammen. Hold dig orienteret på hjemmesiden (hcpadrty.dk), for opdateringer, nyheder og ikke mindst sammenholdet!